onsdag den 29. februar 2012

Affald i Internationalt perspektiv

Affald i et internationalt perspektiv var navnet på dagens Dakofa konference. Det var super inspirerende.
Indgangsreplikken var Ida Aukens: Genbruget skal øges! Vi skal være et mere effektive i anvendelsen af vore ressourcer. Danmark er kun på en 6. Plads i EU i modsætning til eksempelvis Holland der nærmer sig en zero waste situation og de begynder endda at lukke nogle af deres forbrændingsanlæg! Genbruget skal være 50% i 2020.


Og så var der ellers inspiration fra Berlin, Holland, Østrig, England, Belgien og Silkeborg.

I Berlin Stadt Reinigung der håndterer affald fra 3.4 mio indb, 200.000 hunde og 400.000 træer og 1,4 mio km vej og fortov! De har 400.000 affaldscontainere.

I øvre Østrig sorterer de affald i 80 (skriver firs) fraktioner!!

I England har Coca Cola købt sig ind i plast genbrugsindustrien for at sikre sig plast til deres flasker.

Og i Belgien bruger et privat genanvendelse firma, Fost Plus http://fostplus.be, 10% af deres overskud på information og uddannelse af borgerne i genanvendelse! Se f.eks. deres forskellige film på den hollandske side.

I Silkeborg er de begyndt at sortere plast fra andet affald og får allerede nu genanvendt 83% af det se samler fra andet affald.