torsdag den 1. marts 2012

Danmarks første kommunale info-app

I dag præsenterer Hjørring Kommunes borgmester Danmarks første kommunale info-app. Den har Tankegang udviklet i tæt samarbejde med Hjørring Kommune.

App'en er gratis og indeholder i første fase:
  • aktivitetskalender
  • servicetilbud fra kommunen
  • ris/ros funktion
  • telefonliste på alle medarbejdere
  • kommunens adresser
  • giv-os-et-praj funktion
  • ledige job i området
  • apps og links

Oven i kommer en særlig funktion, hvor brugeren kan skifte farve i lyset i gågadebelægningen i Hjørring. Få sekunder efter, at brugeren har trykket en ny farve ind på sin iPhone, skifter lyset i Snogen i Østergade i Hjørring.

Borgmester Arne Boelt (S) siger om initiativet:
- Det digitale bliver bare mere og mere i de kommende år, og derfor skal vi være med. Det er den måde, vi kan forbedre servicen på i fremtiden.

App'en skal løbende udbygges med nye services, og Hjørring Kommune og Tankegang vil lytte til borgernes og medarbejdernes gode idéer. Processen med at udarbejde app'en har i sig selv skabt forandring og ny forståelse i organisationen.

Tankegangs direktør Stener Glamann forudser stor interesse for apps i kommuner.
- Enhver kommune vil gerne være tæt på borgerne, og om et øjeblik har hver anden dansker en smartphone. Med en app kan kommunen bogstaveligt talt være i lommen på borgerne og dermed have meget nem adgang til den dialog, som alle prioriterer så højt, siger Stener Glamann.

Hent app'en i AppStore ved at søge på Hjørring. Der er både en udgave til iPad og iPhone.

Hjørring-app'en kommer i Android Marked senest 1. april.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar